40 46 96 38
jensbillingsoe@gmail.com

En stakket frist

En stakket frist

Tekst og musik: Jens Billingsø

Jeg klør mig lidt i nakken og tænder for tobakken
tænk sig livet det kan være så let
Blodet flyder langsomt men hjertet banker stadig
i det kød som hænger på mit skelet
I mandags fik jeg sparket af chefen på fabrikken
da han så jeg faldt i søvn på min pind
Men hvilken salig lykke nu er jeg lettet som en flue
der i 11. time undslap et spind

Men det er en stakket frist,
det er en stakket frist ja det er
det er en stakket frist,
en stakket frist

Det varer nok ikke så længe før de ringer fra kommunen
for at bede mig tjekke op på min plan
Gad vide om de har luret at jeg ligger på min ryg
og jager fluer med en pind hele dagen
Kald mig bare doven kald mig lige hvad du vil
det rager mig en pind og en fjer
For titler siger mig intet men hvis livet var et godstog
kunne du kalde mig for blind passager

Men det er en stakket frist,
det er en stakket frist ja det er
det er en stakket frist,
en stakket frist

Når sommeren er gået vil jeg skaffe mig en tjans
måske som selverklæret udkants-poet
Men på den anden side hvordan skulle jeg skrive digte
når jeg ikke kan stave til analfabet
Så inden længe må jeg nok igen i arbejdstøjet
efter sigende en borgerlig dyd
Men lige nu og her vil jeg nøjes med at døse
i en heftig rus af rendyrket fryd

Men det er en stakket frist,
det er en stakket frist ja det er
det er en stakket frist,
en stakket frist