Martin Jumbo Mahogany
Min første “rigtige” guitar er denne western guitar “Martin Jumbo Mahogany”
Efter i en årrække at have spillet på forskellige højrehåndsguitarer , med strengene vendt om, faldt jeg over denne venstrehåndsguitar i Akustikken (instrumentforretning) i Århus.
Den kostede mig en måneds SU. På daværende tidspunkt modtog jeg guitarundervisning af HP Lange hver 2 tirsdag aften i Akustikkens butikslokale. Hver gang kom jeg med min kassettebåndoptager og optog hvad HP spillede, og så sad jeg ellers på mit lille kælderværelse i Århus dag og nat med min nye guitar, og spolede frem og tilbage på kassettebåndene og lærte mig den stil og de teknikker HP underviste i. Båndene har jeg endnu, og på min Martin JM guitar skrev jeg min første sang.