Soldaten
Tekst og musik: Jens Billingsø
Opsat på fred
drog jeg afsted
Pansret fra isse til fod
jeg troede på sagen
Nu brænder eftersmagen
og en nagende tvivl i mit hoved
Mit navn er Danny Jackson
jeg fik rigeligt action
Da jeg kom til Afghanistan
udsendt af staten
Som mening soldat men
jeg endte selv som slagen mand
Kom hjem fra krigen
slog op med pigen
Var ikke gearet til romantik
et halvt år i østen
Fjernede lysten
hun sagde jeg var tom i mit blik
Hun fik vores indbo
jeg fik hunden og lidt sindsro
Men kun akkurat for en stund
for selv langt væk fra Helmand
I et ufarligt pænt land
ku´ jeg smage ørkenstøvet i min mund
Som hjemvendt veteran
var jeg temmelig uerfaren
Skulle jeg hilse at sige
og med i bagagen
Bag medaljestaffagen
var paranoia og PTSD
Livet herhjemme
havde jeg svært ved at kende
Intet så ud ligesom før
og jeg holdt mig på afstand
Af Gud og af hvermand
var ikke lige i det humør
Hvor trykker skoen
spurgte psykologen
Og pustede lidt på sin te
men tanken om krudtslam
Gjorde mig mundlam
så hvordan skulle jeg svare på det
Hvad skal man sige
ja hvad siger man lige
Når ingen ord helt kan forslå
og slet ikke beskrive
Endsige fordrive
mindet om alt det jeg så
Hør hvad er problemet
spurgte systemet
Værsgo her har du et job
du siger du ikke sover
Men din angst går sikket over
når bare du står tidligt nok op
Rehabilitering
gennem tvungen aktivering
De påstod det skulle arbejdes væk
men nu må jeg konkludere
Og desværre konstatere
at sådan fungerer det ik´
Når dem som man møder
godt kan se at man bløder
Men alligevel ikke forstår
og når tåren som triller
Tørres bort med lykkepiller
hvordan læger man så sit sår
Jeg prøvede alt
men hverken helt eller halvt
Gav det mig ro i mit sind
og med ét stod det klart
Jeg måtte væk i en fart
jeg vidste bare ikke lige hvorhen
Fristet af tanken
tog jeg i banken
Og hævede hver eneste krone
og med en løst pakket rygsæk
Gik kursen mod langt væk
afsted på min egen fredsmission
Jeg skred fra det hele
uden livrem og sele
Jeg tog sko på og begyndte at gå
og med tomlen i vejret
Stak jeg af fra besværet
og drev omkring på må og få
Men uanset færden
bærer jeg smerten
For jeg har altid mig selv med på slæb
min skygge er hæftet
Lidt syd for støvleskæftet
og slipper nok aldrig sit greb
Nu bor jeg i skoven
himlen blåner foroven
Her fandt vi fred mig og min hund
her er ingen fjender
Og tænk sig det hænder
der anes et smil om min mund
